Apex Bilpleje Historie

Historien om Apex Bilpleje

Apex Bilpleje er født ud af passion – ikke bare for biler, men for forvandlingen. Det hele startede, da Frederik, som også står bag Apex Leasing, gennem årene har klargjort biler til både leasing- og salgskunder. Det var her, grundstenen blev lagt. Da Daniel blev ansat som klargøringsmand i firmaet, voksede idéen hurtigt: Hvorfor ikke tilbyde den samme høje standard til private kunder?

Daniel har i mange år haft hænderne i bilpleje, men begyndte først på fuld tid, da han kom med på holdet hos Apex. Sammen opdagede vi, at vi delte den samme glæde: At tage en bil, der ser håbløs ud – og få den til at stå knivskarpt. Den proces, den forvandling, er det, vi elsker allermest.

Vi er begge enormt service-minded og brænder for at overraske vores kunder med, hvad der faktisk kan lade sig gøre med den rette indsats og de rigtige produkter. Hos Apex Bilpleje bruger vi udelukkende kvalitetsprodukter – vi går ikke på kompromis for at spare tid eller penge. Det handler om at levere et resultat, vi kan være stolte af, hver gang.

Med vores nye lokaler har vi nu også plads til at åbne en dedikeret klargøringsafdeling, og vi glæder os til at byde både nye og gamle kunder velkommen. Apex Bilpleje er startet på grund af kærligheden til godt håndværk – og vi ser frem til at bevise, hvad vi kan, for hver eneste bil vi får lov at arbejde med.